Bliv klogere på vin

0
292

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle links er derfor betalte links.

Vin er en drik, som mange holder af. Det er det perfekte tilbehør til ethvert måltid og fast inventar til hyggeaftner både derhjemme og i godt selskab til fester – uanset om der er tale om fransk, italiensk, spansk eller dansk vin. Men hvad ved du egentlig om røde, hvide eller lyserøde dråber? Vi besvarer her de mest gængse spørgsmål om vin for dig.

Hvad er forskellen på rødvin og hvidvin?

Forskellen på disse vine er ikke nødvendigvis at rødvin laves af mørke druer, imens hvidvin laves af lyse druer – selvom det måske virker som det oplagte svar. Hvidvin kan nemlig også laves på mosten af blå druer. Forskellen findes i fremstillingsprocessen. Når man laver hvidvin, presser man druerne og gæster den rene druemost, imens man når man laver rødvin udnytter de farver, tanniner og smagsstoffer, der findes i skallerne, ved at knuse druerne og gære mosten sammen med skallerne.

Hvad er rosévin så?

Rosévin er ikke udelukkende – som mange måske antager – en blanding mellem rød- og hvidvin. Rosévin fremstilles nemlig ligesom rødvin med både druer og skal, men hvor skallerne fjernes få timer efter gæringen er begyndt. Det er derved at vinen får sin karakteristiske lyserøde farve.

Hvad betyder det at ilte vinen?

Vinen iltes, når den kommer i kontakt med luft – og den iltes bedst ved at lidt af vinen hældes over i et glas efter åbning, så vinens niveau i flasken kommer ned til et sted, hvor vinens overflade er større. Vinen bør iltes, hvis vinen/årgangen er meget uld. Iltning kan nemlig her være med til at fremskynde modningsprocessen. Den bør også iltes, hvis vinen har været lagret på flaske i nogle år. Det er nemlig med til at få vinen til at åbne sig, så både duft- og smagsnuancer kommer bedre frem.

Hvordan skal de forskellige vintyper opbevares?

Vin skal helst opbevares i et køligt rum, f.eks. i kælderen eller under trappen. Ideelt ville dog være et vinskab, hvor du kan styre både temperatur og fugtighed. Vin bør opbevares i et rum med en temperatur på omkring 12-14 grader, men det vigtigste er, at vinen opbevares et sted, hvor der ikke er temperatursvingninger. Derudover bør vinflasker opbevares et mørkt sted, hvor de ikke bliver rystet og hvor der heller ikke en skarp/stærk lugt.

Hvad er den rigtige serveringstemperatur for de forskellige vintyper?

Vintemperaturen har stor betydning for smagen. Det er derfor uhyre vigtigt at sikre at vinen har den rette temperatur ved servering. Lette hvidvine, rosévine og mousserende vine skal have en serveringstemperatur på omkring 8 grader.  Den skal altså på køl, tages ud og stå lidt inden servering for at opnå den rette temperatur. Fyldigere hvidvine skal serveres ved en lidt højere temperatur på omkring 12 grader. Rødvine serveres optimalt mellem 16 og 18 grader. Du kan opnå denne temperatur ved at smide vinen i køleskabet i 15-20 minutter og så opbevare den kølig indtil servering.

Nu er du klar til at komme i gang med rigtig god vin – måske vin fra Danmark? Du kan finde et stort udvalg af lækkert dansk, prisvindende vin her. https://www.modavi.dk/.