Kan firmafesten blive bedre?

0
96

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle links er derfor betalte links.

Skrevet sammen med Bookinghuset, der er eksperter i underholdning til firmafester. Læs mere her.

Det er næsten blasfemi. At sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi holder firmafester på. Det skyldes naturligvis, at vi elsker vores firmafester og ikke altid er åbne for alt for mange finurlige påfund, som kan lave om på en ellers allerede succesfuld opskrift.

Men en del af festernes formål er også, at folk skal lære hinanden at kende på en ny måde. Derfor kan det være værd at gøre en smule op med ”så længe der er mad og alkohol”-mentaliteten og prøve noget lidt anderledes.

Hyld jeres helte

Vidste du, at en stor virksomhed som REMA1000 fejrer Årets købmand, når de holder deres store fester? Det handler dog ikke bare om at være den, der har solgt for flest penge. Det handler nemlig også om at have været med til at efterkomme virksomhedens værdier.

På den måde fremstår disse personer som helte, der sætter billede på de værdier, som virksomheden hylder. Det er altså noget, der er til at forstå, frem for en brochure med abstrakte begreber om, hvad man gerne vil have folk gør. Her står der i stedet et menneske af kød og blod, som personificerer alt det, virksomheden ønsker.

Om det er Årets købmand, Årets tømrer eller Årets [indsæt selv titel] gør ikke den store forskel. Så længe der er en god vinkel til firmaets værdier.

Vend rollerne på hovedet

Hvis der er noget, som kan være med til at vise nye sider af sig selv, så er det at bytte roller. Det er før set ved at f.eks. seniorpartnere i store koncerner indtager rollen som barpasser og disker drinks over disken natten lang.

Fordelen ved at lave denne form for rolle-ombytning er, at man vender ’magten’ en smule. I hvert fald skaber man mulighed for at mødes på mere lige vilkår. Det giver ikke bare den ansatte et andet syn for deres chefer, men er med til at give ledere bedre indsigt i deres organisation og møde folk i en herlig uformel ramme.

Grin ad hinanden

Latter er en åbner til helt nye verdener. Og kan vi grine sammen, er vores parader allerede nede. Derfor kan sjove aktiviteter – hvor kitsch det ellers lyder – være med til at styrke fællesskabet. Man behøver ikke kun grine af stand-up fra scenen (selvom det bestemt ikke er forbudt at vælge denne løsning), men kan med fordel lave aktiviteter, som alle er involveret i. Det kan f.eks. være via impro-comedy, dans, sang eller andet.