Tips til at få mere energi til arbejdsdagen

0
806

Dette indlæg er et betalt indlæg og lavet I samarbejde med den/de omtalte virksomheder og/eller deres produkter. Alle links er derfor betalte links.

Er du en af de mennesker, der altid er trætte, når de tager på arbejde? Så hører du til en gruppe af rigtig mange mennesker. Det er nemlig et problem, der er meget udbredt blandt danskerne, og idet træthed går udover effektivitet og koncentration, begynder trætheden jo pludselig at være et problem, der hæmmer rigtig mange forskellige virksomheder rundt omkring i landet. Dog er der nogle forskellige ting, du kan gøre for at komme trætheden til livs og dermed få mere energi til den forestående arbejdsdag.

Nattesøvnen står øverst

For de fleste mennesker gælder det, at det er om natten, de har tid til at lade kroppen restituere, og dermed er det også på det tidspunkt, hvor der skal lades energi op til den næste dag. Hvis hverdagen er travl og presset, kan nattesøvnen godt være en af de ting, der er nem lige at tilsidesætte. Men det er altså noget af det farligste for din krop og dit energiniveau, du overhovedet kan gøre. Søvnen er vital for mange af kroppens processer, og det er derfor ikke sundt at tilsidesætte søvnen for andre ting. Selvfølgelig er det umuligt at få ti timers søvn hver nat, men hvis du overlever på tre-fire timer per nat, er det ikke sundt for din krop. Det betyder selvsagt også, at du vil være mere træt, fordi din krop ikke har nået at lade op. Har du problemer med at sove, er det en anden sag. Her kan en ny seng måske være svaret. Du kan kigge i forskellige sengecentre, og deres online alternativer – bl.a. Delfin sengecenter – for at finde inspiration til den nye seng. Hvis problemerne er meget alvorlige, er det også noget, du godt kan gå til lægen med for at få noget hjælp.

Den rette kost

Det er ikke kun søvnen, der er med til at give os den energi, vi har brug for i løbet af dagen. Det er også den kost, vi indtager. Mere specifikt er det nedbrydelsen af kosten, der giver energi til vores krop og celler, og det er den nedbrydelse, der kan gøre, at vi lige kan holde kroppen kørende i lidt længere tid. Når det kommer til kosten, er der naturligvis nogle ting, der er bedre at indtage end andre, hvis man har de energiorienterede briller på. En af de ting, du skal have fokus på angående din kost, er at du indtager nok kulhydrater – og helst de rigtige kulhydrater. Der er nemlig forskel på kulhydrater, deres nedbrydelse og den energi du kan få fra dem. De kulhydrater, du gerne skal have nok af, er der komplekse kulhydrater. De kaldes også langsomme kulhydrater, fordi det tager længere tid for din krop at nedbryde disse kulhydrater. Den langsomme nedbrydning betyder dog også, at du vil være mæt i længere tid, og at krop og hjerne får mere energi fra nedbrydelsen. Disse kulhydrater findes i fødevarer som havregryn, groft brød, og fuldkorns ris eller pasta.